Fænøsund Park 15, St. tv - Unique Living

VILLAER I SÆRKLASSE

Fænøsund Park 15, St. tv
28. oktober 2014

Luksuslejlighed i første række ved Middelfart

Boligen, som vi her vil præsentere er en lejlighed placeret i første række ud til Lillebælt. Lejligheden ligger i et nyere kompleks, som blev bygget i 2005. Området hedder Fænøsund Park, og beliggenheden er fantastisk.

Fænøsund Park ligger i den sydlige del af Middelfart, og området har et smuk lysindfald, grundet dets placering mod syd. Området er et udstykket parkområde, så her er mulighed for at erhverve sig en lækker, og moderne lejlighed, beliggende i en af Fyns smukkeste omgivelser.

Byggeriet er smukt forenet med naturen, og man oplever den dejlige park på helt tæt hold. Fra lejligheden er der frit skue direkte til Lillebælt. Boligens placering var også hovedårsagen til, at de nuværende ejere valgte at bosætte sig i Fænøsund Park ved Middelfart. Michael fortæller:

Årsagen til vi valgte dette sted var fordi vi ønskede at være tæt på alting –by, vand, skov, golfbane og den dejlige marina. Vores lejlighed vender mod syd og har en dejlig stor terrasse (knap 30m2). Den direkte udsigt til vandet har vi nydt hver eneste dag – det byder hver dag på et ”nyt maleri””.   

Fra lejligheden ser man ofte sejlads på vandet – sportssejlere ynder at bruge Lillebælts fantastiske strømme og omgivelser til at træne og afholde race. Et skue man ugenert kan nyde fra lejligheden.

Boligen er godt indrettet, uden nogen form for spildplads. Man kommer ind i den flotte entré, hvor man har direkte forbindelse med resten af lejligheden. På venstre hånd, har man lejlighedens store og lækre badeværelse. Fra entreen kommer man straks til boligens hjerte. Det store opholdsrum, som inkluderer flot køkken i åben forbindelse med den store stue. Så snart man kommer indenfor, fornemmer man hjemmets lækre kvalitet. Alt er bygget i gode materialer – og som et godt bevis på dette – er de smukke Dinesen plankegulve. Man omfavnes af kvalitet og drages af den flotte udsigt. Fra stuen er der naturligvis adgang til lejlighedens terrasse, som er overdækket. De nuværende ejere har haft stor glæde af de ekstra udendørs kvadratmetre, som kan rumme mange gæster en sommeraften. Ydermere er der stort soveværelse, gæsteværelse/ kontor og i forlængelse af køkkenet et mindre bryggers med vaskemaskine og tørretumbler.

 Overdækket terrasse

Tilhørende lejligheden er eget depot-rum og privat parkeringsplads i bygningens kælder. Det flotte byggeri er vedligeholdelsesfrit for den enkelte ejer. Alt vedligehold gennemføres via ejerforeningen. Der er elevator fra kælderen og lejligheden er udstyret med dørtelefon samt alarmsystem.

Tidløs køkken

De nuværende ejere var i 2005 tilflyttere til Middelfart. Michael fortæller:

”vi havde ikke som sådan tilknytning til Middelfart. Vi faldt blot for stedet, og har været glade for valget lige siden. Middelfart er en aktiv by med mange arrangementer og byder på både gode cafeer og restauranter”. Michael fortsætter:” Området omkring Fænøsund parken samt lejlighedens kvalitet fik os til at vælge Middelfart.

Alrum

Lejligheden i Fænøsund Park er en unik bolig, som danner perfekt ramme for kvalitet, og et vedligeholdelsesfrit hjem. Der er ydermere mulighed for at benytte lejligheden som feriebolig eller til liberalt erhverv, idet der kan opnås dispensation fra bopælspligten.

Vi kan kun anbefale, at tage ud og opleve denne dejlige lejlighed.

 

 

Kontakt Mægleren